Elektroniske vandmålere

Bestyrelsen har i 2013 besluttet at udskifte vore vandmålere med elektroniske vandmålere

Den ny måler er en MULTICAL 21

Det er en ultralydsmåler fra firmaet Kamstrup, der kan aflæses med fjernaflæsning. Så aflæsning i forbindelse med årsafregning, vil fremover blive foretaget af Vandværket. Vandværket har besluttet , at der over en tre årig periode skal installeres MULTICAL 21 målere hos alle forbrugere.

Fordele ved Ultralydsmåler MULTICAL 21 :

MULTICAL 21 måleren er baseret på ultralydsprincippet og er hermetisk lukket i vacumkammer.

Måleren kan på grund af sin vacum lukning placeres under vand eks. målerbrønd.

Måleren drives af et batteri med garanteret levetid på 16 år.

Måleren registrerer et vand flow på 3 l/h

Målerens registrering af vandforbrug er meget nøjagtig i hele måleren levetid.

Målerens bedre registrering af forbrug er en fordel for både forbruger og vandværket.

Måleren har indbygget lækage overvågning som forbrugeren selv kan overvåge.

Måleren har et tydeligt display der gør det let at aflæse.

Måleren kan monteres så den er let at aflæse.

Måleren kan med et optisk læsehoved vise de sidste 36 måneders aktivitet og forbrug Aflæsning af målere: De mekaniske målere der i dag anvendes, vil som ovenfor nævnt blive udfaset over en tre årig periode, og alle forbrugere , vil herefter blive aflæst via fjernaflæsning.

Aflæsningen af MULTICAL 21 målere via fjernaflæsning og sammenligning med målerne på Vandværket vil give en mere nøjagtig registrering af Vandværkets svind, og derfor bedre mulighed for at vurdere svind og årsag.

Der forventes senere at være mulighed for at købe et USB Reader stik, som kan indsættes i forbrugerens egen PC, så kan måleren aflæses på PC.

USB Reader stikket kan hente oplysninger på en afstand fra 20 - 200 mtr. dette er meget afhængig af de forhold ,måleren er monteret, rækkevidden kan være afhængig af målerens placering i eks. målerbrønd, under vand, dækket med cement dæksel m.m.

Sikring af måler : Multical 21 måleren er en dyrere måler, i forhold til den udfasede vingehjulsmåler, det er derfor endnu mere vigtigt at måleren ikke udsættes for hård belastning eller frost, det er forbrugerens ansvar at sikre at dette ikke sker. evt. udskiftning af måler på grund af ovenstående, skal foretages af Vandværket, og er på forbrugerens regning, Vandværket vil fremsende faktura, ( se takstblad)